Vilkår

Handelsbetingelser

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra MK Oils ApS med CVR: DK-38752332
MK Oils Webshop, her kaldet ”MK”, handels- og leveringsbetingelser,
Handels- og leveringsbetingelser i følgende afsnit er gældende for alle leverancer fra MK. Betingelserne gælder, medmindre der er indgået anden aftale med MK.
MK tager forbehold for tryk-/tastefejl samt udgåede varer.

Aftaleindgåelse
Du skal ved hver handel acceptere vilkårene i handelsbetingelserne. Det anbefales, at du læser handelsbetingelserne omhyggeligt igennem og sætter dig ind i forpligtelserne og rettighederne i disse vilkår. I din ordrebekræftelse finder du ligeledes et link, som fører til handelsbetingelserne.

Priser og betaling
Priser på MK er angivet i danske kroner (DKK), Euro (EUR) eller svenske kroner (SEK). Alle priser er dagspriser og opdateres løbende, da webshoppen opdateres dagligt. På MK kan du betale med følgende betalingsmetoder:
  • Kreditkort (Dankort, Visa, Mastercard, Visa Electron, Maestro, JCB)
  • Mobilepay
  • Faktura
MK har ejendomsret og råderet over varerne, indtil betaling har fundet sted.
Der tillægges i visse tilfælde et gebyr betalingstransaktioner. Dette betalingsgebyr betales af MK, og gebyret pålægges ikke kunden. Dit købsbeløb trækkes først fra din konto, når varerne sendes fra vort lager. Der trækkes aldrig et større beløb, end det du har godkendt ved din købsafgivelse.

Levering
Ordrer, som afsendes, vil blive pålagt en fragtpris afhængig af fragtmetode, Alle vore produkter er lagerført på vores lager og bliver afsendt herfra. Leveringen via omdeling vil ske inden for 1-3 arbejdsdage fra bestillingsdatoen. Under ordreafgivelsen kan du angive den leveringsform der passer dig bedst.
Leveringsbetingelserne gælder ikke for (Grønland, Færøerne og udlandet). MK er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab forårsaget af for sen levering af varen.
 
Ordrebekræftelse: 
Alle ordrer bekræftes automatisk per e-mail.

Risiko ved leverence:
Risikoen for varer købt af MK overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet.

Reklamation eller fejllevering
Vore varer og produkter er omfattet af købelovens lovgivning om 24 måneders reklamationsret. Reklamationsretten giver dig som forbruger ret til at klage over eventuelle fejl og/eller mangler ved vore produkter, som er opstået inden for 24 måneder efter købet. Det er en forudsætning, at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden handling, som kan forårsage manglen. Har du modtaget defekte varer, fejlleverede varer, eller ønsker du at reklamere over en vare, bedes du kontakte os pr. mail. I mailen bedes du oplyse dit ordrenummer, fakturanummer og problemstillingen. Du bedes sende en mail til m@maybrittkrewald.com, inden varen forsøges sendt retur. Herfra vil vi gøre vort ypperste for at hjælpe dig med problemstillingen.
Opdager du mod forventning en mangel ved vore varer, anbefaler vi, at du klager inden for en overskuelig tidsramme for at bevare din ret til at få afhjulpet manglen. Såfremt varen er blevet beskadiget under transport, bedes du klage omgående. Reklamation til MK skal foretages inden for rimelig tid, hvis fejlen eller manglen kan opdages ved sædvanligt tjek af varen. Den rettidige tidsramme for sådanne tilfælde angives derfor som 1 måned efter modtagelse af varen. Varen kan derefter returneres til MK til ombytning, udbedring eller evt. kreditering. MK refunderer returomkostningerne, såfremt der er tale om en legitim reklamation.

Fortrydelsesret og returnering
Vi beder dig sende os en mail med ordrenummer, fakturanummer samt en udførlig beskrivelse af problemet, inden du sender varen retur til os. Produkter fra MK skal returneres i original og forseglet emballage. En eventuel tilbagebetaling af forsendelsesudgifter vil ske, hvis fejlen skyldes forhold hos MK. Er der tale om, at du fortryder dit køb, skal du selv betale returfragten. Din betaling for varerne krediteres, forudsat at produktet er i samme stand og mængde som ved modtagelse.
Fra leveringsdatoen har du 14 dages fortrydelsesret i henhold til dansk lovgivning om forbrugeraftaler. Produkter fra MK er fødevarer. Du mister derfor din fortrydelsesret, hvis du har brudt emballagen og/eller taget varen i brug. Vi understreger, at alle plomberinger skal være intakte og alle påsatte mærkater stadig skal sidde på varen. Du må derfor IKKE åbne varerne efter modtagelse, hvis du vil gøre din fortrydelsesret gældende. Der er tale om varer som ikke kan gensælges, hvis plomberingen/emballagen er brudt. Hvis emballagen eller plomberingen er brudt vil varen ikke tages retur af hygiejnemæssige årsager, iht. §18, stk. 2, nr. 5 af forbrugeraftale-loven.

Varereturnering
MK Oils ApS
Oliefabriksvej 57
2770 Kastrup
Danmark
+45 25 94 80 00
E-mail: m@maybrittkrewald.com
Skulle der være tale om en fejl, mangel eller fejlleverance, bedes du kontakte os på MK og oplyse dit ordrenummer og fakturanummer.

Behandling af personoplysninger og logstatistik
Der føres logstatistik hos MK, hvilket vil sige, at et statistiksystem indsamler information om brugeradfærd og færden på siden. Dette benyttes til optimering af webshoppen og funktionaliteten for brugerne. Kun ledelsen, udvalgte medarbejdere i ordreekspeditionen samt udvalgte markedsføringsmedarbejdere har adgang til disse statistikdata.
Ved køb i vores webshop på MK skal du lade dig registrere med dit fulde navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
MK kan hos Folkeregisteret indhente dine adresseoplysninger ved angivelse af dit telefonnummer. Der foretages en registrering af dine personoplysninger i vores database med levering og kundepleje for øje. Personoplysningerne gemmes i 5 år og slettes herefter. Oplysningerne videregives ikke til tredjepart. Personoplysninger vil blive opbevaret krypteret.
Al indsamling af personoplysning i vores webshop sker med samtykke fra dig som forbruger, så du ved, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Kundeoplysningerne bliver opbevaret sikkert hos vores hostingudbyder. Oplysninger givet til MK vil på ingen måde blive videregivet eller solgt. Personfølsomme oplysninger som betalingskortoplysninger bliver ikke lagret hos MK.

E-markedsføring
Ved tilmelding til nyhedsbrevet fra MK vil du modtage vores nyhedsbrev på den e-mailadresse, som du har brugt ved tilmeldingen. Nyhedsbrevet vil indeholde nyheder og information fra MK om produkter, tilbud, blogindlæg mv. Du vil kun modtage nyhedsbrevet, hvis du har tilmeldt dig i forbindelse med en ordreafgivelse eller på anden vis af egen vilje.
Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan du afmelde dig via linket nederst i nyhedsbrevet.

Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse m@maybrittkrewald.com

Cookies:
En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde kan brugeren genkendes, f.eks. på et websted, ved næste besøg. Du kan slå cookies fra gennem indstillingerne på din webbrowser, så den ikke tillader cookies. Cookies benyttes på MK for at øge hjemmesidens brugervenlighed for dig som forbruger. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer: I Internet Explorer slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Generelt” -> ”Browserdata/Slet cookies”. Ifølge dansk lovgivning om elektronisk kommunikation (pr. 14. december 2011) skal alle danskregistrerede websites, som anvender cookies, informere besøgende om disse og hvorfor de anvendes.

Forbehold og ansvarsfraskrivelse:
MK tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder arbejdskonflikt og mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.